Mail: gitte@psykologdalby.dk
Om gitte Dalby
Jeg har arbejdet i 11 år indenfor pædagogisk psykologisk rådgivning af børn, unge og deres forældre i et samarbejde med skoler og institutioner samt andre eksterne netværk ved Fredericia PPR. Området er mange facetteret, hvilket har givet mig en bred faglighed i de mange forskelligartede problemstillinger, som feltet har indeholdt.
I 2014 startede jeg min privatpraksis op ved siden af min fuldtidsansættelse, hvor jeg, ud over børn og ungeproblematikker, siden har beskæftiget mig meget mere med voksenområdet blandt andet indenfor emner som stress, angst, ADHD/Autisme, belastningsreaktioner, skilsmisse, sorg, traumatiske hændelser, supervision og mindfulness. I 2018 besluttede jeg at være selvstændig i egen praksis på fuld tid.
Min praksis flyttede til Hedensted i 2024, da jeg fik tildelt ydernummer fra regionen.
Gitte Dalby
Efteruddannelse
Jeg har efteruddannet mig indenfor Kognitiv Adfærds Terapi (KAT – 2 års forløb) og indenfor Mindfulness (1 års forløb).
Derudover har jeg et hav af faglige kurser bag mig – blandt andet indenfor områder som angst, depression, stress, narrative tilgange, neuroaffektiv udviklingspsykologi, udviklingsforstyrrelser, affektiv regulering, krise-psykologi og organisationspsykologi og mange andre.
Jeg sætter en ære i at dygtiggøre mig løbende, så jeg fortsat kan sikre et højt fagligt niveau og følge udviklingen indenfor mit fagområde.
Jeg er medlem af Dansk Psykolog Forening og er herunder en del af de selvstændige psykologers sektion. Jeg er ligeledes medlem af Dansk Psykoterapeutisk Selskab for Psykologer (DPSP)
Kognitiv Adfærds Terapi
KAT – 2 års forløb
Kurser i
Angst, depression, stress, narrative tilgange, neuroaffektiv udviklingspsykologi, udviklingsforstyrrelser, affektiv regulering, krise-psykologi og organisationspsykologi og mange andre.
Book en tid
